fredag den 6. februar 2015

Manitoba brød - hurtigt og nemt madbrød




Jeg har længe gået og set på dette Manitoba mel som ICA har. Det lyder så hyggeligt og jeg har undret mig en del over hvad det var. Så for nogen dage siden googlede jeg det, og fandt ud af at det er mel med et højt protein indhold. Det gør at det smager af mere og giver en meget flot hævning.

Jeg fandt en helt enkel opskrift og gav mig i kast med det. Og det gav mig nogen problemer, men blev til et vildt lækkert brød til sidst. Så den endelige opkrift blev:

5 dl håndvarmt vand
15 gram gær
600 gram manitoba mel (fint)
20 gram salt.

Gæren røres ud i vandet. Melet kommes i og der røres i ca. 10 minutter, lad dejen hvile i 10 minutter og kom de 20 gram fint salt i. Og så røres der igen i omkring 10 minutter. Dejen er klistret men alligevel vil den gerne slippe lidt i skålen.

Lad nu dejen hæve i 1 time

Jeg skulle selvfølgeligt prøve min nye bagekurv !!! Jeps jeg er håbløs, en ny ting ad gangen ... ikke denne gang. Jeg smurte bagekurven med olie - fordid et stod der at man skulle på lappen ved kurven. Og så lod jeg den stå lidt. Så kom jeg godt med mel i kurven og kom dejen i. lidt mel ovenpå dejen, og så hen og hvile under et viskestykke.

Efter en time væltede jeg dejen ud på en bageplade med bagepapir. Den var ikke rigtigt mønstret og smuk, men ind i ovnen for at teste bageevne og smag. Ud kom der et smukt hævet brød, som smagte skønt og faktisk var super fint.

Jeg bagte det i en forvarmet ovn ved 230 grader i 15 minutter derefter 200 grader i 10 minutter og 5 minutter med ovnen slukket. Vent med at skære i det til det er afkølet.

Velbekomme.





Manitobahveden – præriens guld
I Canada, i den provins, der hedder Manitoba, drejer alt sig - næsten da - om landbrug. Her dyrkes det, nogen kalder ”verdens bedste hvede”, som formales til det berømte glutenrige brødmel: Manitobamelet.

Den vidtstrakte prærie og et perfekt klima er naturens gave til provinsens farmere. Blandt dem er Doug, som gennem mange år har dyrket sin jord økologisk og på den måde lagt yderligere kvalitet til det, han kalder ”præriens guld”. Doug er en god kollega for os på Skærtoft Mølle. Han er også en af de farmere, der leverer Manitoba hvedekerner til vores mølleri. Her formaler vi kernerne på stenkværnen, så Manitoba hvedemelet fra os – naturligvis - indeholder den vigtige, smagsgivende kim.


Doug har fortalt os, at navnet Manitoba stammer fra Cree-indianerne, der kaldte deres område ”Manitowapow”, hvilket betyder ”Åndernes stræde”. Manitoba provinsen er en af Canadas smukkeste, med næsten uendelige prærier, tusindvis af søer og masser af skove. Iskolde vintre og varme, solrige somre med den perfekte mængde regn gør Manitoba til et af de bedste steder i verden at dyrke hård rød hvede.


Manitoba hvedemelet kommer som fint sigtet mel (de groveste skaldele er sigtet fra) og som fuldkornsmel med Nøglehul og Fuldkornslogo. 


Dette fundet på http://skaertoft.dk/manitoba-hvedemel/


tirsdag den 3. februar 2015

Husets kylling i gryde



Kylling er god og fedtfattig mad. Og vi laver gerne den stor gryde med porre og peberfrugter. Det bliver rigtigt mums.

Denne gang blev det kylling i gryde til min søde pige-gruppe, og her kommer opskriften.

1,8 kg. Kylling (brystfilet)
200 gram Porre
150 gram Rød peberfrugt
150 gram Grøn peberfrugt
50 ml. Soya
Peber
lidt salt
50 ml. Honning
750 ml. vand
200 ml. fløde
mel-jævning

Kyllingen skar jeg i mindre stykker og brunede det i en stegepande med lidt flydende margarine og salt og peber.

Jeg bruner det i en separat stegepande, for så kan jeg flytte stykkerne over i gryden uden det fedtstof de er blevet stegt i. Dette giver et minimalt fedttilskud fra stegningen, mens det stadig får smagen og udseendet med.

Efter at alt kyllingen er brunet og kommet over i gryden kommer jeg peberfrugt og porre i, sammen med lidt vand, får det lov at simre i ca 15 minutter.

I mandags skulle det serveres til salat og almindelige kogte kartofler, så derfor valgte jeg at jævne sovsen. Det var måske ikke nødvendigt, hvis det havde været til ris, men jeg er så dårlig til at koge ris, så jeg valgte kartoflerne.

Jeg jævner altid med maizena og koldt vand, ryste ryste, i med lidt mere vand og så kom der lidt fløde i. Soya og honning var kommet i inden jeg jævnede og til sidst smagte jeg det til med lidt ekstra soya og honning, og faktisk også et lille nip salt.

Mums, dejlig mad.

346 kalorier kom en portion til at koste.

mandag den 2. februar 2015

Boller med hvid hvede, solsikke og skyr


Jo men selvfølgeligt skulle min søde mand og jeg da også forsøge os med det her sunde Skyr som alle siger fantastiske ting om. Og hjem bragte vi en (EN) bøtte for nu skulle vi med på sundhedsvognen!!

Jo, hvad skal jeg sige. ??!! ?? Vi er ikke gået hen og blevet afhængige af denne Islandske yoghurt. Lennart måtte opgive sit forsøg, hvorefter jeg forsøgte at blande det med mit jordbær-mums, men ak nej, heller ikke det kunne jeg få til at blive et hit. Det er for syrligt, alt for syrligt. Så hvis jeg skulle spæde nok jordbær-mums i til at jeg (og jeg elsker ting sødt) kunne spise det; så regner jeg med, at det helt holdt op med, at være sundt !!

Derfor skulle jeg finde på noget andet at bruge denne magiske Skyr til. Det blev de her boller med hvid hvede, ristede solsikkekerner og Skyr. Opskriften fandt jeg på Fakta's hjemmeside mener jeg.

Ingredienser:
100 g solsikkekerner
10 g gær
1 dl æblejuice
2 dl skyr
2 dl yoghurt (cheasy vanilje)
1 spsk oliven olie
1 spsk flydende honning
250 g hvedemel
250 g hvid hvede
1 spsk salt











































lørdag den 31. januar 2015

Mazarinbund - fra Michelle



Det her er familiens nye favorit Mazarinbund med chokolade og en jordbærmousse på hvid chokolade. Den er en værre kaloriebombe, men den er SKØN.

Til mazarinen skal du bruge:
200 gram marcipan
200 gram smør
175 gram sukker
4 æg
50 gram hvedemel

100 gram mørk chokolade til at pensle på efter de er bagt.

Marcipanen burde sikkert rives på et groft rivejern, det tænkte jeg jo ikke lige på, og derfor havde jeg et stort arbejde med at få den mikset ordentligt sammen med de andre ingredienser.



I hvert fald så skal marcipan og sukker blandes, smørret smelter jeg, det behøver man ikke hvis man er smart nok til at tage smørret ud i god tid så den er blød og medgørlig.



Når smørret er pisket ned i marcipan og sukker tilsættes 1 æg ad gangen.



Og det hele piskes sammen til sidst kommer du hvedemelet i.

Ud af denne portion får jeg 12 store enkelt portions tærter. Formene er smurt med lidt smør.



Efter 15 - 20 minutter i ovnen ven 175 grader (afhænger af hvilken ovn de kommer i) så kommer de ud og er så fine.


Så er det valgfrit hvad man vil gøre herefter. Jeg smelter gerne mørk chokolade og pensler på dem. Så laver jeg en lækker topping og sætter ovenpå. Men faktisk vil jeg vove den vilde påstand at de kan spises bare med chokoladen op. 

474 kcal koster denne i regnskabet inden du kommer fyld på.

fredag den 30. januar 2015

Ice-salat



Hjemme hos os elsker vi denne lette friske salat til næsten alt. Men da den jo ikke indeholder noget kål kan det ikke rigtigt stå alene som grønsag på vi voksnes tallerkener.

Den indeholder

Fint snittet iceberg
Fint strimlet agurk

Du kan stoppe her, men jeg er begyndt at putte lidt babyspinat i også, fordi det bare lige giver det lille ekstra. 

Prøv den eventuelt med hvidløgsdressing og en grillet kotelet, det er mums. 
Salaten alene indeholder omkring 25 kcal per portion.

Sund rødkålsalat



Der bliver spist rigtigt meget salat i vores hus og det kræver lidt kreativitet at få det til at blive ved med at være spændende at sidde der og gumle.

Så i onsdags da jeg gik salat-amok og lavede 3 forskellige mens børnene sad ved spisebordet med lektier og lego, der blev det til denne salat først.


Det er noget så enkelt som snittet rødkål, ca et kvart, og måske 5 gulerødder på mandolinjernet. Så er det en spsk. oliven olie, 1 tsk citronsaft og 1 tsk lys balsamico pisket med lidt salt (bare lige så meget som der kan være mellem fingrene). Bland og servér.

Bare fordi jeg havde ekstra babyspinat blade, så kom der også en håndfuld snittede babyspinat blade i og en rød peberfrugt. Det var super lækkert og absolut også fantastisk i min middags-madpakke torsdag, hvor jeg arbejdede aftenvagt.


300 gram rødkål
150 gram gulerod
1 spsk olivenolie
1 tsk citronsaft
1 tsk balsamico bianco
3 gram salt
1 rød peberfrugt
50 gram babyspinat

Jeg mener at denne portion kan række til 6 personer og så giver det 81 kcal per person.

torsdag den 29. januar 2015

Kaloriebombe med hvid chokolade og lakrids

Denne himmelske kaloriebombe blev dagens fy :)

Dog vil jeg sige at jeg ikke har været vildt kaloriekriminel endnu, for jeg har fået kage for 60 kcal i skrivende stund. De 60 var til gengæld fantastiske, og jeg er vildt glad for at jeg kun tog et lille stykke med. Det hjælper unægteligt på ikke at gå fuldstændigt kage-amok.

Ingredienser i denne konfekt-agtige kage er:

150 gram smør
150 gram hvid chokolade
15 gram canderel (eller 150 gram sukker)
3 æg
20 gram lakridspulver
100 gram mandelmel

Start med at tænde ovnen på 175 grader

Smelt smørret med den hvide chokolade i en lille gryde.

Mens det smelter piskes æg, lakrids og canderel sammen.

Når smørret og chokoladen er smeltet, så piskes det i æggeblandingen, til sidst sigtede jeg mandelmelet i dejen og vendte det i.

Jeg valgte en bradepande, som jeg lagde bagepapir i. Bagte kagen i 40 minutter og tog den ud. Den var stadig lidt blød inden i, og faktisk tror jeg godt den kunne være kommet ud 5 minutter før.

I denne samlede portion er der 6000 kcal. og det er rigtigt mange. Men kagen smager af rigtigt meget, så man kan "nøjes" med et lille stykke.


Print venligt