lørdag den 10. januar 2015
Grøn bønnesalat
Denne smukke bønnesalat indeholder
250 gram grønne bønner
200 gram sojabønner
1 lille rødløg
1 spsk olie
1 tsk balsamico bianco
1 tsk citronsaft
Lidt salt, smag efter hvor meget.
De frosne grønne bønner kom jeg i en gryde, kom kogende vand ved og en grønsagsbouillon, efter 2 minutter kom jeg de frosne sojabønner i, ventede 2-3 minutter, kom dem op i en si, gemte bouillonvandet til urte bearnaise. Skyllede bønnerne med koldt vand. I gryden som nu var tom, kom jeg ved en fejl det fintsnittede løg i, så de lige blev lunet lidt. I en skål blandede jeg alt det våde, kom løg og bønner i, blandede og smagte til med salt.
Denne portion rækker til 4 og dermed bliver fordelingen 131 kcal per portion.
Points på en 5 skala hvor 5 er bedst.
4 - 4,5, af Lennart
4, af Caroline
4,5, af mig
5 af Sanel
Caspar spiste den ikke !!
Etiketter:
Bønner,
Kcal,
Lørdags middag,
Middag,
Salat
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar