fredag den 1. januar 2016

Årets sidste måltid 2015 - Tournedos med Hasselback kartoffel, melonsalat og bagte grønsager


Rigtigt godt nytår

Tournedos med Hasselback kartoffel

En tournedos skal steges i 4 minutter på hver side, jeg kom dem på en varm pande uden fedtstof til at begynde med, da de var blevet vendt og havde fået lidt farve på side 2, gav jeg dem en smørklat, stegte en lille smule mere, og vendte en sidste gang. Hvorefter de kom på en tallerken for at hvile lidt. Fint rosa/medium centrum.

Hasselback kartofler

Først vælg selv dine kartofler så de har nogenlunde samme form. En lidt lang slank kartoffel er at foretrække.

Skræl kartoflerne og læg dem i koldt vand. Skær kartoflerne med ½ cm mellemrum. Et tips er at lægge kartoflen i en ske og skære dem der, så man ikke kommer til at skære dem igennem.


Efter kartoflen er skåret skal den tilbage i vandet indtil den skal bruges. Tænd ovnen på 220 grader.
Varm/smelt ca 100 gram smør med salt og peber og pensel kartoflerne. Sæt dem i fadet med den side du har skåret opad.

Sæt kartoflerne i ovnen. Efter 20 minutter tager du fadet ud, pensler dem igen, denne gang bare på oversiden. 10 minutter senere kan du hvis du skal have bagte grønsager sætte dem ind over kartoflerne. Pensl kartoflerne en ekstra gang, nu du alligevel har ovnen åben ;)

10 minutter senere skal grønsagerne vendes og du kan med fordel bytte plads på grønsager og kartofler nu, så kartoflerne står over grønsagerne. Giv dem 10 minutter med varmluft hvis de ikke har fået den rigtige gyldne farve. Hvis du synes de er klar, kan du tage dem ud og lægge lidt sølvpapir over mens grønsagerne bliver færdige.

Vores valg af grønsager var gulerøder og grønne bønner, vendt i lidt fedtstof i en pose med salt og lidt peber. (Fedtstof - jeg smeltede lidt ekstra smør)

Salaten vi fik var den samme som sidste nytår, bare med en anden melon.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Print venligt