søndag den 10. januar 2016

Frikadeller

I dag er det frikadelle dag ;) Jaha hvad betyder så det. Jo i dag steger vi frikadeller til fryseren. Vi har lavet fars af 3 kilo hakket skinkekød fra vores slagter i Svedala. Dermed kommer jeg også frem til at jeg flere gange er blevet spurgt om nogen "budget" retter. Dette må kategoriseres som en budget-ret.

5 kilo hakket skinkekød koster 225 svenske kroner. Så 2 kilo har vi frosset i 1 kg portioner, og de sidste 3 kg er gået til fars. Min røremaskine kan klare 1,5 kg per skål, så opskriften passer til det.

1,5 kg hakket svinekød (det vi køber hos slagteren er meget fedtfattigt)

Blandes med:
3 dl rasp
2 dl mælk
1 dl fløde (hvis kødet ikke er fedtfattigt, så skal du bytte fløden ud med mælk)
1,5 tsk løgpulver
1,5 tsk peber (vores er en kraftig peber)
2,5 tsk salt (jeg kværner det ud så det ikke er helt fint, men heller ikke groft ;) )
3 æg (mellem størrelse)


Alt dette blandes inden kødet tilsættes, sådan sikre jeg at alt bliver ordentligt blandet.




Jeg sætter min røremaskine til at køre i 5 minutter med farsen, hvorefter den hviler lidt, gerne 30 minutter eller mere. Ofte, når det ikke er frikadelle dag, så skræller jeg kartofler og ordner de grønsager vi skal have til, men farsen hviler. Derefter går jeg i gang med at forme frikadeller.



Disse frikadeller er meget neutrale, de er gode til aftensmad, hvad enten det er til sovs og kartofler eller en skive rugbrød. Man kan med success tilsætte hvidløg, chili, tabasco eller hvad man nu synes godt om, det bliver de helt sikkert ikke dårligere af. Men en grundopskrift som denne, skal være lidt neutral.

Jeg steger frikadellerne i lidt olivenolie med smør. Husk altid at smage på frikadellerne, altså lave en smagsprøve, så du ved om der skal mere salt eller krydderi i.

Velbekomme.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Print venligt