lørdag den 16. marts 2013

Sara Bernhard kager



Du skal bruge:

en pose makroner (eller bage dem selv, men det har vi ikke prøvet endnu.)
en omgang Chokoladecreme
Chokolade til at overtrække med. Hvis du ikke vil temperere chokolade, så køb chokoladeknapper, de er lige til at smelte og bruge :)


søndag den 10. marts 2013

ChokoDrøm





Sådan en søndag hvor jeg skal være på arbejdet fra kl 12:45 kan jeg godt have lyst til at nå at fikse et eller andet hyggeligt inden jeg skal afsted og i dag blev det denne Chokoladekage med kokostopping. Faktisk var min plan en drømmekage, ala den fra Brovst, men den har jeg jo lavet og fotograferet, så hvorfor ikke prøve noget andet? I 1999 da jeg lige var blevet gift fik jeg en opskrift af min søde veninde Susanne fra Thisted :) Det er ikke helt denne (for jeg indrømmer det, jeg kan ikke finde den), men tæt på, dog vil jeg gøre som i Susannes opskrift næste gang, der skal nemlig kaffe i det næste forsøg.


Opskrift på kagen:

300 g smeltet smør
450 g sukker
4 æg (store)
3 tsk. vaniljesukker
2 tsk. bagepulver
50 gram kakao
350 g hvedemel
1,5 dl mælk
0,5 dl kogende vand


Opskrift på toppingen:

200 g smør
6,5 spsk. vand (næste gang bliver dette kaffe)
4 spsk. kakao
370 g flormelis
140 g kokosmel
1,5 tsk vaniljesukker

Æg og sukker piskes sammen, 
så tilsættes flydende smør og vaniljesukker.
 Pisk det godt.

Mel, kakao og bagepulver måles op i en skål.

Jeg sigter det i, så jeg er sikker på der ikke er nogen mel-klumper.

Jeg kørte et par runder inden jeg hældte mælken i.

Til sidst kommes den kogende vand i.
Smuk og lækker chokoladekagedej.



Jeg bagte den 35 minutter ved 180 grader. Der stod noget med 25 minutter i opskriften, men der var den stadig flydende inden i. Så 10 minutter mere.





Nu topping :)

Mål alle ingredienser op

Mix i gryde og lad den lige småkoge lidt.





Hæld ud over kagen efter den er bagt, lad gerne kagen køle en smule af inden toppingen kommes på. Faktisk gik jeg først i gang med toppingen da kagen kom ud af ovnen :)


Kommentar :
Kagen er en rigtigt god chokoladekage
Skal bestemt prøves i en springform med fyld i

søndag den 3. marts 2013

Carolines chokoladeboller

Også kendt som havregrynskugler.

Opskrift:

175 g havregryn
125 g smør
100 g sukker
3 spsk kakao
Og evt. kokos til pynt.

Rør alle ingredienserne sammen til en fast masse. Tril kugler i passende størrelser og stil dem i køleskabet i et par timer, og de er klar til at blive spist. Det er meget nemt, og meget hyggeligt. 

Print venligt