torsdag den 13. november 2014

Chokolade muffins uden mælk

Disse bagte vi til en hyggedag med Wilmer som ikke kan tåle mælk. De blev supergode og var et rigtigt hit :)


300gr. mel
1 dl. olie
300gr. sukker
2 æg
50gr. kakao
2 dl. vand
1 tsk. natron
1 tsk. bagepulver
1 tsk. vaniliesukker

Passede til en form med store muffins 12 stk + en form med små muffins 24 stk.

Vi puttede lidt glasur på som pynt. Mums

onsdag den 5. november 2014

Rødkål



Julen nærmer sig og det er tid til at komme igang med forberedelserne. Herhjemme laver vi gerne den første omgang rødkål i slutningen af oktober eller starten af november i forbindelse med at vi fejre Mortens aften med klassisk andesteg med tilbehør. 

At lave sin egen rødkål er hverken svært eller umuligt, bare tidskrævende. Men tiden er mest ventetid, så hvis du har lyst til at give det et forsøg, så spring ud i det. Det bliver så meget bedre end den man køber i supermarkedet.

Det du skal bruge er:

1 rødkål
3-4 æbler, gerne syrlige
2 spsk. Sukker
50 gram Smør
1 dl. Balsamico
1 dl. Æblecider eddikke
1 dl. Ribs saft (eller anden rød saft)
Ribs Gelé
Salt og peber efter smag.



Læg smør og alt det våde i gryden først.

Snit Rødkål, hvor groft eller fint er efter smag.

Skæl æblerne og skær dem i små stykker og put det i gryden.



Når det kan simret i omkring en time, smages der til med sukker, salt og peber.

Hvis du synes den smager af for lidt, tilsæt lidt ekstra af det du mangler. Jeg ender gerne med at hælde lidt mere balsamico i og nogen gange også ekstra Ribgelé. Men det afhænger af hvor stort rødkålet var, hvordan æblerne var og så videre. Smag på den og sæt dit eget præg.


Rødkål, klar til julemiddagen, frikadellen, eller hvad du må have lyst til at sætte den til.

Velbekomme


Print venligt