fredag den 12. april 2013

Hindbær og citron curd

Så skulle der ske noget nyt og da jeg fortiden bedst skal overskue at bage cupcakes, så måtte det have noget med det at gøre. Så nu ville jeg forsøge med hindbærcurd til inden i mine vaniljecupcakes.

Jeg brugte:

500 gram hindbær
225 gram sukker
60 gram smør i tern
2 store æg
Skal af 1/4 citron

Jeg brugte frosne hindbær og kogte dem op med en spsk. vand. Jeg lod bær og vand småkoge 10 minutter så de var helt bløde og nærmest smattede :)

Så pressede jeg de kogte hindbær gennem en si så alle de små kerner ikke kom med i skålen. Skålen skal kunne tåle at komme over vandbad, så jeg tog min store Kenwood skål til det.

Over vandbad blandes alle de øvrige ingredienser i bærerne og langsom varmes det op under konstant omrøring. Det er som med en Bearnaise sauce, gå ikke fra den, og lad ikke være med at røre rundt. Det tog lang tid, men jeg varmede den også meget forsigtigt op. Da den begyndte at blive tykkere, og mere cremeagtig, hændte jeg den på en steriliseret syltetøjs glas og satte den i køleskabet. Den stivner lidt mere når den afkøles, og skal efter min mening ikke blive rigtigt stiv, bare blød og cremet, uden at være flydende.


  • Næste gang vil jeg prøve uden citronskal, det blev meget dominerende, og nærmest overtog hindbærsmagen. 
  • Tænker også at jeg vil prøve med en jordbærcurd, det tror jeg kunne være fantastisk. 
  • Jeg valgte at afslutte med Italiensk Marengs på toppen, det var bestemt et hit.

Solsikkeboller



Lidt sundt må det jo gerne være, så som madpakkeboller passer disse rigtigt godt.

50 gram gær
5 dl. lunkent vand
300 gram grahamsmel
1 spsk. salt (fint)
1 spsk. honning
½ dl. solsikkeolie
100 gram solsikkekerne (plus ekstra til pynt på toppen)
600 gram hvedemel
1 æg (til at pensle bollerne)

Gæren opløses i vandet.

Grahamsmel, hvedemel, salt og solsikkekerner blandes og halvdelen hældes i vandet med gær og blandes.

Honning og olie tilsættes, inden resten af det tørre hældes i.

Når det hele er kommet i skålen, lader jeg maskinen står og ælte i 5 minutter. Hvorefter dejen skal hæve i 45 minutter.

Når den har hævet, deler jeg dejen til den ønskede mængde boller. De skal efterhæve på bagepladen i minimum 30 minutter, hos mig kan de godt hæve lidt længere.

Når du har formet dem, og de skal efterhæve, så husk at tænde ovnen på 225 grader.

Når de er færdige med at efterhæve, skal de pensles med æg blandet med lidt vand. Til sidst drysser jeg lidt solsikkekerner på og bager dem.

Hvis jeg har formet mange små (25 - 30 stk.), så bager jeg dem 15 minutter. Hvis de er store (16 stk.) så bager jeg dem 17-18 minutter.

Når de kommer ud, afkøler jeg dem på en rist.

Denne bolle har en god krumme og hæver godt. De passer godt som sunde morgenmadsboller og kan med fordel varmes en smule inden de spises, så bliver de sprøde og man får følelsen af nybagt :). De er også supergode til madpakken med pålæg på. Hos os er de et godt alternativ til græskarboller.




French Toast




Til Carolines fødselsdag havde hun ønsket sig French Toast til morgenmad. Sådan måtte det jo blive.

Til 8 stykker hvidt toastbrød brugte jeg 4 æg og 2 dl mælk samt smør til at stege dem i. De blev serveret med sirup og smør.

Æg og mælk i et passende fad

Blandet æg og mælk

Brødet vendes i og lad det ligge og suge alt væsken op.

Steges på panden i smør.

torsdag den 11. april 2013

Italiensk marengs




Når det skal være nemt, godt og ikke for fedt og tungt, så pynter vi gerne vores cupcakes med italiensk marengs. Og det er virkeligt nemt og kræver ikke ret meget af din opmærksomhed, bare god tid og en god stærk køkkenmaskine med en metalskål.

Du skal bruge:

330 gram sukker

1 dl. vand
150 ml. æggehvide

I en lille gryde hælder du 300 gram sukker og 1 dl. vand. Sæt den til at koge og rør ikke rundt, det er ikke nødvendigt. Lad sukkerlagen koge til det er 115 grader varmt.







Den sidste smule sukker piskes med æggehviderne.






Når sukkerlagen er blevet 115 grader hældes den i en tynd ståle ned i de piskede æggehvider mens der piskes. Hæld ude i siden, så det ikke sprøjter for meget.






Nu skal der piskes til skålen er afkølet. Det tager tid, der går nok omkring 15 minutter før skålen er afkølet og marengsen danner fine toppe.





Hvis du vil tilsætte smag eller farve, eller begge dele, så skal du gøre det nu. Jeg tilsætter gerne en spsk. vaniljesukker.




søndag den 7. april 2013

Carolines fødselsdag 2013


Sara Bernhard kager (Carolines hjemmelavede)




Øverst - Daim Biskvi
Midterst - Nøddefavorit cupcake med Daim mousse





Caroline og Olde

Det var en dejlig dag :) Nu lidt billeder af maden, for det skulle der jo også til.






Print venligt