mandag den 30. marts 2015

Tiramisu by Dorotka

 Dorthe er (undskyld alle mine andre dejlige kollegaer) min absolut bedste kollega. Når vi er på arbejdet sammen kan dagen ikke blive andet end fantastisk. Og jeg er så taknemmelig for at have en kollega som dig Dorthe. TAK.... :)

Og i sidste uge havde Dorthe lavet Tiramisu, for det kunne simpelthen ikke være rigtigt, at jeg ikke havde fået sådan en, nogensinde i mit liv. Det må jeg jo sige, at det er jo så også en fejl af de helt store, for det var jo fantastisk. Instant LOVE kan man sige.

Men da jeg har haft frygteligt meget om ørerne denne sidste uge og næsten ikke har været hjemme, så har jeg ikke fået lavet min egen Tiramisu endnu, men det er et projekt som står i toppen af min to-do liste. Faktisk har jeg købt ind til det, så det er kun tiden og overskuddet som mangler.

Selvfølgeligt lokkede jeg en opskrift ud af Dorthe, så når den er afprøvet og jeg har nogen faste mål at angive, så kommer den selvfølgeligt på her.

Hav en rigtigt skøn dag allesammen.




lørdag den 28. marts 2015

Inspiration fra en Brøndkarse



Okay når man vælger at arbejde i en lufthavn, så vælger man jo også at have lidt tossede arbejdstider og i dag var sådan en tosset dag! Jeg skulle nemlig for første gang i flere år møde kl. 6, hvilket gjorde at min mobiltelefon gav lyd fra sig allerede kl. 3:45!! Jeps tidligt, selv for et morgenmenneske som mig.

Ja ja men dagen gik fint og efter arbejdet bestemmer jeg mig for at tage forbi Superbrugsen for at handle og finde lidt inspiration til aftensmaden. OG det fandt jeg. Først kommer jeg ind til fine bøffer af entrecote, haps ned i kurven. Og så står den der. Smuk grøn Brøndkarse og på siden står der:


Så gik jeg igang med at skaffe melon og asparges, og chili.

Da jeg kom hjem havde jeg så ikke lige nogen mandler, men nogen skønne jordnødder, og da jeg smagte på chili'en, ja der brændte jeg tungen og så videre så min opskrift på denne skønne salat blev.

½ cantaloupe melon
2 bøtter brøndkarse
1 bundt asparges
150 gram jordnødder
Soya (kikkoman)


Melonen skrælles og skæres i små stykker
Brøndkarsen klippes af, lægges i koldt vand for at få alt jorden væk fra bladene. Bladede nippes af, eller den hakkes. Som man vil.
Jordnødderne ristes i en gryde, når de er godt ristede hældes der soya over og de blandes. Jeg fik nok lidt for lidt soya på, så mere til næste gang. Så prøv dig frem.

Set i bakspejlet skulle chili'en have været i for at give salaten lidt kandt. Den blev meget god, men chili'en havde med sikkerhed givet et godt pift til den.

Husk at nødderne skal være afkølede inden de kommer i salaten.

Velbekomme




onsdag den 18. marts 2015

Nem chokoladecreme til Eclair

Jeg smeltede 100 gram mørk chokolade med 2 dl fløde, lagde film på og satte det i køleskab, efter 1½ - 2 timer kunne jeg piske det op og blande det med 2 dl. piskefløde pisket til skum. I en sprøjtepose og fyld ;) God fornøjelse.

Siden jeg mangler et billede af cremen, kommer her et billede af min elskede farmor og unger. Farmor er min inspiration til det meste.

mandag den 16. marts 2015

Victoria Sandwich - Checkerboard Cake


En Engelsk klassiker som jeg bruger ret alternativt. Jeg må indrømme, at jeg ikke helt gør som de gør i England, men den er god, og en god kage til at stable fordi den er dejlig fast i det,uden at blive tør og solid.

Opskriften er:

500 gram blødt smør
500 gram sukker
500 gram selvhævende mel
5 tsk bagepulver (25 gram)
9 store æg eller 10 mellem

Forvarm ovnen til 180 grader, gør dine forme klar, smør dem, og hvis de ikke er slip-let, så bagepapir i bunden.


Jeg bruger disse fordi jeg bruger opskriften til Checkerboard cake. Og portionen er så stor, netop fordi der skal være nok til alle tre forme.

Smør og sukker piskes godt sammen, bland den selvhævende mel og bagepulver, pisk det med i og tilsæt æggene mens maskinen pisker. Opdel dejen i tre dybe tallerkener og tilsæt farvepasta. PAS PÅ, det farver helt vildt meget.

Bag i ovnen til den er færdig. Det er så skønt at læse det!!!!! Nej bag dem først 30 minutter, det er nok ikke helt nok. Så test med en træpind, og tag den ud når den er færdig. Toppen skæres af efter de er kølet lidt, lad bare kagen køle af i formen.

Nu til det sjove. Kagen skal stables, i den rigtige rækkefølge ;)



Jeg bruger IMBC til at binde det hele sammen. og pynter den ikke så meget. Jeg synes det er sjovt med en enkel kage som så eksplodere i farver når den bliver skåret.



Tip:
Den inderste kerne kan undlades, og kagen fyldes med MM's så de vælter ud når den skæres.



Ananas mousse

Min første og til dato eneste deltagelse i en kagekonkurrence,


1 dåse ananas ca. 500 gram
2,5 dl piskefløde
1-2 spsk. sukker (kan undlades)
7 blade husblas

Husblas lægges i blød i koldt vand.

Ananas skal blendes med saften, gem lidt saft til smeltning af husblas. Bland sukker I hvis du synes det er nødvendigt.

Piskefløden piskes stiv

Husblas smeltes over vandbad med lidt af ananassaften og blandes i ananasblandingen.

Til sidst vendes flødeskummet i lidt efter lidt.

Hældes i formen  ovenpå bunden, den er ikke fast fra start, den skal stå og sætte sig.

Det er vigtigt at det er ananas på dåse. Det fungere ikke med frisk ananas.




onsdag den 4. marts 2015

Eclair - Choux dej

-  en ny verden som skal udforskes, fotograferes og nydes.


Tidligere (og også i dag !!!) har vandbakkelsesdej og jeg været et meget usikkert match. OG i dag var ingen undtagelse, men med stædighed kommer man langt, også selv om det først blev godt i andet forsøg.

For nogen uger siden fik jeg den mest fantastiske fastelavsbolle hjemme hos Svigermor, og for søren den var god. Den var så god, så billeder af fine fastelavnsboller er blevet ved med at flimre forbi på min nethinde, hver gang jeg har været bare det mindste lækkersulten. Og nu er det ikke fastelavn mere, så nu er de ikke til salg hos Kvickly mere. Så jeg tænkte jeg måtte inspireres til noget andet flimmer for øjnene :-) OG vaniljecreme skulle der være med.....

Opskriften er oprindeligt fra femina

Kagen (vandbakkelsen)

Antal afhænger af størrelsen (selvfølgeligt, men 10 store eller 20 små)

125 ml mælk
125 ml vand
100 gram smør
140 gram hvedemel
lidt sukker (måske en tsk.)
4 æg

Vand, mælk og smør smeltes og bringes i kog (første vigtige detalje, det skal koge)
Kom melet i når det koger, si det i. Bland det med piskeris (jeg lykkedes med el-pisker, da dette var mit andet forsøg og min arm var helt smadret efter piskningen af den første omgang.) Jeg slukkede for pladen da melet kom i.

Når dejen er samlet og slipper gryden kommes sukkeret i og det blandes.
Dejen skal være lun, men ikke varm når du begynder med æggene.
2 æg piskes i en lille skål.
Æggemassen piskes i dejen, dejen skal optage ægget inden der fortsættes.
Når de første 2 æg er optaget i dejen, piskes det næste æg i den lille skål og kommes i dejen. Dejen skal være blød men ikke flydende. Det sidste æg tilsættes hvis dejen kan optage det. Se på den, det er en balance, ikke for lidt æg, for så souffleer dejen ikke ordentligt op, men heller ikke for meget, for så bliver dejen for flydende og så er det om igen.

Dejen sættes på en bageplade med bagepapir og bages i en 200 graders forvarmet ovn i ca. 30 minutter. Tiden afhænger af størrelsen. De første 15 - 20 minutter må der ikke åbnes for ovnen.

De skal afkøles på en rist, og er bedst samme dag som de er bagt. Man kan vente med at bage dem til man skal bruge dem, og fryse dem i stedet :-)

Dejen kan jo selvfølgeligt også bruges til Profiteroles.



















Print venligt