fredag den 24. maj 2013

Rugbrød uden surdej



Lidt sundt og meget hyggeligt. 1 fint rugbrød blev det til.

75 gram hørfrø
75 gram sesamfrø med skal
200 gram solsikkekerner
100 gram hvedemel
30 gram gær
1 spsk honning
15 gram salt
350 gram groft rugmel
2 dl lunkent vand
2½ dl surmælksprodukt. Jeg havde kærnemælk, købt i Danmark, næste gang bliver det nok fil.

Opblød gæren i vandet, bland frø, mel og øvrig væske grundigt. Tilsæt salt og honning. Ælt dejen godt, jeg satte min Major til at klare den del (altså min Kenwood røremaskine med K-spade). Mens dejen ælter, smøres en rugbrøds form. Når dejen er æltet godt, minimum 5 minutter efter den er samlet, skal dejen i formen og hæve. Jeg lod den stå i 4 timer under et viskestykke. Minimum 2 timers hævning.

Bag brødet ved 175 grader i 1 time, eller til kernetemperaturen er 98 grader, mål det med et stegetermometer.

Når brødet kommer ud, så lad det køle af under et fugtigt viskestykke.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Print venligt