lørdag den 23. februar 2013

Marias KokosDrøm

Søde Maria fra mit arbejde havde bagt en fantastisk lagkage med kokosfyld. Jeg fik opskriften som bestemt skal afprøves i nær fremtid.

Ingredienser til bunden:
5 æg
100 gram sukker
100 gram mel
2 spsk. kartoffelmel
2 spsk. olie

Æggene piskes med sukkeret, det skal piskes til det er godt luftigt.

Mel og kartoffelmel blandes og sigtes i æggeblandingen. Til sidst røres de 2 spsk. olie i dejen.

Den bages i en springform ved 180 grader i 20 minutter og afkøles.

Mens kagen afkøler blandes fyldet.

½ revet kokosnød (Her bliver det spændende, for jeg har aldrig prøvet at dele en kokosnød før)
½ karton kokosmælk (karton på 250 ml.)
Flormelis til at smage til med omkring 5 spsk.
½ l. piskefløde
1/4 tsk. salt.

Kokosnødden rives og blandes med kokosmælk. Det smages til med flormelis til det er sødt med god kokossmag. Salt tilsættes.

Piskefløden piskes til flødeskum.

Til sidst blandes kokosblanding og flødeskum.


Kagen deles (når den er helt afkølet), og fyldet lægges i og ovenpå.

Velbekomme

Billeder kommer når jeg selv bager den.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Print venligt