onsdag den 1. januar 2014

Nytårsmiddag 2013


Lennart grillede culotte, den var kun 800 gram så den fik 34 minutter på grillen (Weber) til en kernetemperatur på 55 grader. Herefter fik den lov at hvile mens champignon sovsen blev færdig.


Jeg havde marineret Black Tiger Scrimps til. Marinaden var med soya, hvidløg, honning og lidt chilisauce. Bland det i de mængder som du synes om og smag dig frem. Jeg satte dem på træspyd som havde ligget i blød i vand en times tid inden. Jeg satte to spyd i og fik 6 rejer på hver. Det gjorde det nemt at arbejde med da Lennart skulle grille dem. De fik vel omkring 5 minutter til sidst på grillen. Altså mens stegen hvilede.


Det hele blev serveret med bagte rodfrugter. På fadet er der asparges kartofler, persillerødder, rødbeder og gulerødder. Det hele i en lage af jordnødde-olie, soya og lidt honning. Bare lige for at give et "smags touch" til rodfrugterne.


Caspar er en kræsenpind og havde bestilt Nytårsburger, den fik vi omkring kl. 16:30. Så ventede vi med middagen til kl. 20. 

Caspar havde givet Lennart en Weber bøfformer i julegave, og den kom fint i brug ved denne lejlighed. Resten af det hakkede kød blev også formet til burgerbøffer og så vacuumpakket (jeg har nemlig fået en vacuum maskine i julegave).




Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Print venligt