fredag den 2. maj 2014

Key Lime Pie Moussetårta



I dag skal jeg prøve noget nyt, så denne blev det.

Bund:
300 gram digestive kiks
75 gram smeltet smør
1 vaniljestang

Smelt smørret og knus kiksene. Bland med vaniljekornene.
Sæt bagepapir i bunden af en springform og pres kiksemassen ud i formen så det bliver så jævnt som muligt.
Bag midt i ovnen ved 200 grader i 10 minutter. Lad bundene køle helt af inden moussen hældes på.

Key lime pie mousse:
4 gelatine blade
2 limefrugter saft og skal
1,5 dl sukker
4 dl piskefløde
3 dl mad yoghurt (Jeg brugte tyrkisk yoghurt.)

Læg gelatine bladene i koldt vand, sørg for at der kommer vand mellem bladene. Lad dem udbløde i min. 5 minutter. Riv limefrugterne så den grønne del af skalden kommer med i gryden, og pres til sidst saften ned i gryden. Bland sukker i og kog op. Sukkeret skal være helt smeltet inden den er færdig. Kram vandet fra gelatine bladene og kom dem i limesaften og rør rundt mens det smelter.

Pisk fløden stift, og bland yoghurten i. Under kraftig piskning hælder du i en tynd stråle limeblandingen i. Hæld i formen ovenpå bunden og sæt den i fryseren. Tag den ud af fryseren min. 3 timer før den skal serveres.

Riv lidt limeskal på toppen når den skal serveres.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Print venligt