torsdag den 22. maj 2014

Nemme tynde pandekager

Her til morgen blev det luksus morgenmad til ungerne. Bestemt en pandekageopskrift som jeg vil gemme og bruge mange gange igen. Næste gang kan det også være jeg når frem med kameraet før alle pandekagerne er spist :)

Her kommer i hvert fald opskriften:

2 dl. mel
2 æg
omkring 1 spsk vaniljesukker
2 spsk sukker
2 dl. mælk
45 gram smeltet smør.

Pisk æggene sammen og tilsæt mel lidt efter lidt så det bliver godt blandet uden klumper.

Smelt smørret på den pande du vil stege pandekagerne i, så er den fedtet ind og der skal ikke bruges mere fedtstof til at stege i.

Pisk lidt mælk i mel og æg blandingen og bland vaniljesukker og sukker i. Pisk resten af mælken i, lidt efter lidt. Til sidst kommes smørret i. Steg pandekagerne på en halvvarm pande, her var det på 9 på komfuret.

Det smagte rigtigt godt, var dejligt tynde og gode og arbejde med.

Velbekomme

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Print venligt