fredag den 12. december 2014

Fluff - hvis man gider lave det selv

1½ æggehvide (gerne pasteuriseret)
2½ dl glucosesirup
1/4 tsk fint salt
2½ dl flormelis
½ spsk vaniljeekstrakt

Æggehvider, sirup og salt i din køkkenmaskine og pisk til det bliver til en god tyk marengs. Tilsæt flormelis og kør ved lav hastighed til den er godt blandet. Jeg bruger K-spaden til dette, da det bliver tykt og lidt besværligt at få det ud af piskeriset efter flormelisen er kommet i. Til sidst skal vaniljeekstrakten blandes i.

Brug den med det samme eller opbevar i en lufttæt beholder, eller frys den ned. Hvis der går mere end en uge til du skal bruge den, så frys den ned.

I mit lokale supermarked kan jeg købe den færdig, så det må jeg indrømme at jeg gør, men i en snæver vending er dette en god opskrift, der er nem at have med at gøre og giver et godt resultat, som minder rigtigt meget om det man kan købe.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Print venligt