fredag den 6. februar 2015

Manitoba brød - hurtigt og nemt madbrød




Jeg har længe gået og set på dette Manitoba mel som ICA har. Det lyder så hyggeligt og jeg har undret mig en del over hvad det var. Så for nogen dage siden googlede jeg det, og fandt ud af at det er mel med et højt protein indhold. Det gør at det smager af mere og giver en meget flot hævning.

Jeg fandt en helt enkel opskrift og gav mig i kast med det. Og det gav mig nogen problemer, men blev til et vildt lækkert brød til sidst. Så den endelige opkrift blev:

5 dl håndvarmt vand
15 gram gær
600 gram manitoba mel (fint)
20 gram salt.

Gæren røres ud i vandet. Melet kommes i og der røres i ca. 10 minutter, lad dejen hvile i 10 minutter og kom de 20 gram fint salt i. Og så røres der igen i omkring 10 minutter. Dejen er klistret men alligevel vil den gerne slippe lidt i skålen.

Lad nu dejen hæve i 1 time

Jeg skulle selvfølgeligt prøve min nye bagekurv !!! Jeps jeg er håbløs, en ny ting ad gangen ... ikke denne gang. Jeg smurte bagekurven med olie - fordid et stod der at man skulle på lappen ved kurven. Og så lod jeg den stå lidt. Så kom jeg godt med mel i kurven og kom dejen i. lidt mel ovenpå dejen, og så hen og hvile under et viskestykke.

Efter en time væltede jeg dejen ud på en bageplade med bagepapir. Den var ikke rigtigt mønstret og smuk, men ind i ovnen for at teste bageevne og smag. Ud kom der et smukt hævet brød, som smagte skønt og faktisk var super fint.

Jeg bagte det i en forvarmet ovn ved 230 grader i 15 minutter derefter 200 grader i 10 minutter og 5 minutter med ovnen slukket. Vent med at skære i det til det er afkølet.

Velbekomme.





Manitobahveden – præriens guld
I Canada, i den provins, der hedder Manitoba, drejer alt sig - næsten da - om landbrug. Her dyrkes det, nogen kalder ”verdens bedste hvede”, som formales til det berømte glutenrige brødmel: Manitobamelet.

Den vidtstrakte prærie og et perfekt klima er naturens gave til provinsens farmere. Blandt dem er Doug, som gennem mange år har dyrket sin jord økologisk og på den måde lagt yderligere kvalitet til det, han kalder ”præriens guld”. Doug er en god kollega for os på Skærtoft Mølle. Han er også en af de farmere, der leverer Manitoba hvedekerner til vores mølleri. Her formaler vi kernerne på stenkværnen, så Manitoba hvedemelet fra os – naturligvis - indeholder den vigtige, smagsgivende kim.


Doug har fortalt os, at navnet Manitoba stammer fra Cree-indianerne, der kaldte deres område ”Manitowapow”, hvilket betyder ”Åndernes stræde”. Manitoba provinsen er en af Canadas smukkeste, med næsten uendelige prærier, tusindvis af søer og masser af skove. Iskolde vintre og varme, solrige somre med den perfekte mængde regn gør Manitoba til et af de bedste steder i verden at dyrke hård rød hvede.


Manitoba hvedemelet kommer som fint sigtet mel (de groveste skaldele er sigtet fra) og som fuldkornsmel med Nøglehul og Fuldkornslogo. 


Dette fundet på http://skaertoft.dk/manitoba-hvedemel/


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Print venligt