lørdag den 27. oktober 2012

Macarons


De er super fine, de kan farves i alle mulige farver, og se mere eller mindre kreative ud. De er den lille lette mundfuld som kan være med utroligt mange forskellige smage. Jeg har nu bagt disse små vidundere flere gange, og det er bare ikke lige mig. Men opskriften skal du bestemt ikke snydes for. De fleste macarons som jeg har bagt, har fået utrolig god kritik, selvom jeg har siddet og takket nej til disse fine små kreationer. Sidst (dem på billedet) bagte jeg 3 variationer. Hindbær (lyserød), passionsfrugt med mascapone (gul) og mynte (lys grøn).

Du skal bruge:

1 dl æggehvide (stuetemperatur)
50 gram sukker
100 gram mandelmel
200 gram flormelis
Eventuelt pastafarve

Æggehviderne piskes stive hvorefter det almindelige sukker piskes i.
Der skal pisket til det bliver en god marengs som danner fine toppe.
Hvis du vil have pastafarve i, så er det nu du tilsætter den og blander .

Mandelmel og florsukker blandes i en skål

Marengs og mel-blanding blandes med forsigtig hånd.
Ikke piske, så slår du alt luften ud af æggehviderne.

Macarons sættes på en bageplade med bagepapir.
Efter de er sat på pladen, kan du glatte dem med en våd finger.
Jeg putter koldt vand i et glas, dypper fingeren og glatter toppene.
Inden jeg sætter dem til at hvile, slår jeg bagepladen i bordet,
det er for at få de luftbobler væk, som der måske er inden i kagerne.
De skal hvile til de har en tør overflade.

De bages ved 150 grader i ca. 15 minutter.
Lad dem endeligt afkøle lidt på bagepladen inden de tages af papiret.
Jeg opbevarer dem i en kagedåse med bagepapir imellem.
De bliver bedst af at blive fyldt / samlet dagen inden de skal spises.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Print venligt