fredag den 30. januar 2015

Sund rødkålsalat



Der bliver spist rigtigt meget salat i vores hus og det kræver lidt kreativitet at få det til at blive ved med at være spændende at sidde der og gumle.

Så i onsdags da jeg gik salat-amok og lavede 3 forskellige mens børnene sad ved spisebordet med lektier og lego, der blev det til denne salat først.


Det er noget så enkelt som snittet rødkål, ca et kvart, og måske 5 gulerødder på mandolinjernet. Så er det en spsk. oliven olie, 1 tsk citronsaft og 1 tsk lys balsamico pisket med lidt salt (bare lige så meget som der kan være mellem fingrene). Bland og servér.

Bare fordi jeg havde ekstra babyspinat blade, så kom der også en håndfuld snittede babyspinat blade i og en rød peberfrugt. Det var super lækkert og absolut også fantastisk i min middags-madpakke torsdag, hvor jeg arbejdede aftenvagt.


300 gram rødkål
150 gram gulerod
1 spsk olivenolie
1 tsk citronsaft
1 tsk balsamico bianco
3 gram salt
1 rød peberfrugt
50 gram babyspinat

Jeg mener at denne portion kan række til 6 personer og så giver det 81 kcal per person.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Print venligt